Adfærd på sociale medier som dommer
Som fodbolddommer må du naturligvis gerne være aktiv på sociale medier. Men husk, at det du skriver offentligt, også kan få betydning for din rolle som dommer.
Tænk før du deler
Skriftlige budskaber kan let blive opfattet anderledes, end de var tænkt. Ironi kan blive misforstået, og en kommentar kan hurtigt udvikle sig i en helt anden retning end forventet.
Du har et ansvar for den gode tone
Sociale medier er offentlige, og som dommer har du et ansvar for at holde debatten sober og saglig. Ligesom på banen bør vi som dommere gå forrest med en ordentlig og respektfuld tone.
Pas på med, hvad du skriver
Det handler både om respekten for andre og om at beskytte din egen integritet som dommer.
Tal ordentligt om dine kolleger
Skriv aldrig noget negativt om andre dommere. Har du noget, du gerne vil sige til en kollega, så tag direkte kontakt og giv din feedback sagligt og konstruktivt.
Undgå kommentarer om hold og spillere
Undgå offentlige kommentarer om konkrete hold, spillere og trænere. Det kan senere skabe tvivl om din neutralitet, hvis du skal dømme dem.
Internettet glemmer ikke
En kommentar kan blive gemt, delt eller dukke op igen flere år senere. Det, der virker uskyldigt i dag, kan derfor få betydning senere.
Værn om din integritet og uvildighed
Som dommer er det vigtigt, at spillere, trænere og klubber kan have tillid til din neutralitet.
Har du offentligt taget stilling til konkrete spillere, trænere eller hold, kan det give anledning til spørgsmål om din uvildighed, hvis du senere skal dømme dem.
Det gælder også, selv om du i dag dømmer på et helt andet niveau. Din dommerkarriere kan udvikle sig, mens gamle opslag og kommentarer fortsat kan findes.
Er det virkelig nødvendigt at skrive det, jeg er i gang med lige nu – eller skal jeg lige sove på det?
Følg med og vær en del af fællesskabet
Der findes flere Facebook-fællesskaber, hvor du kan følge med i nyheder og være i kontakt med andre dommere.
Danske Fodbolddommere
Følg hovedorganisationen DFU på Facebook og få nyheder og information fra dommerverdenen.
Besøg Facebook →Facebook-gruppe for dommere
Lukket gruppe for registrerede dommere med blandt andet debat om kendelser, situationer og oplevelser fra kampene.
Se gruppen →Herning Fodbolddommer Klub
Vores egen lukkede Facebook-gruppe for medlemmer af Herning Fodbolddommer Klub.
Besøg vores gruppe →Er du i tvivl om, hvorvidt noget bør offentliggøres, så vent. En samtale direkte med den pågældende er ofte bedre end et opslag på sociale medier.
