Overgangen fra ungdom til senior
Kære dommer i Herning Fodbolddommer Klub.
Du har nu gjort dig fortjent til at få din første kamp som senior dommer. Stort tillykke og godt gået!
Dette dokument sendes med ønske om at kunne klæde dig så godt som muligt ift. at forstå og dermed håndtere forskellene fra ungdom til seniorkampe.
Vi anbefaler, at du sætter tid af til at tale med udvikleren inden din kamp, hvor du med fordel kan få vendt nogle af de fokuspunkter som du har talt med vejlederne omkring.
Rent praktisk vil løsningen ofte være, at du tager initiativ til at mødes i god tid før kampen, hvor i sammen kan få vendt tingene.
Du kan finde telefonnummeret på udvikleren under din kamp, der står kontaktdetaljerne inde.
Fra vejledning til udvikling:
Når man kommer i seniorrækkerne, så er det slut med vejledninger. Du overgår nu udelukkende til udviklinger.
De udviklere, der kommer ud til dine kampe, har gennemgået en længere uddannelse (efter først at have været vejleder). De vil som under vejledninger komme med 3 fastholdelsespunkter, men også 3 udviklingspunkter til dig – dette er bestemt ovenfra, og står således ikke til diskussion ude i omklædningsrummene.
Derudover får du en karakter. På vores hjemmeside på fodbolddommerklub.dk under vejleder/udviklergruppen kan du finde en tekst om udviklervejledning. Her kan du læse mere om karaktererne.
Link: https://fodbolddommerklub.dk/?page_id=1750
Tydelighed:
Når du kommer til at have med seniorspillere at gøre, så vil du ofte opleve en stor forskel på det du har været vant til. De har f.eks. via mange års erfaring som fodboldspiller lært, hvordan de kan tale mere direkte til dig som dommer. De har således flere forventninger til dig som dommer og leder på banen. Du bør derfor øve dig i at være mere tydelig overfor både spillere og officials, det er ikke altid nok længere bare at kunne dømme en kamp.
Tydelighed kan være en synlig fløjte og verbal / stadionledelse. Læs mere om dette i de næste punkter.
Virkemidler:
Du vil helt sikkert kunne mærke nogle spillere er hårdere imod dig. Dvs. de råber mere og dygtigere til at komme ind under huden på dig. Husk derfor at øve dig i at bevare roen i kroppen og ikke lade dig stresse undervejs i kampene.
Går spillerne over stregen, så tænk på følgende virkemidler (ofte i denne rækkefølge):
1. Først kammeratlig snak, hvor du løber forbi spilleren og fortæller ham han skal tie stille.
2. Det næste er påtalen. Her er det vigtigt du får spilleren hen i et frirum uden andre spillere er i
nærheden. Bør ikke være foran trænerne (bokse).
3. Advarsel. Alt efter forseelse kan denne gives hurtigt eller du kan bruge tid til at forklare spiller og
omgivelser, at nu har han gentagne gange lavet små forseelser eller brokket sig, så nu er tid til en pause
Stadionledelse:
Dette kan f.eks. være i forbindelse med påtale eller advarsel. Her fortæller du spilleren højt og tydeligt, at nu skal vedkommende stoppe. Gerne sige højt så alle kan høre det, at ”du skal stoppe med de tilråb, da du ellers vil give en advarsel”.
Deraf bliver det stadionledelse, og hvis du senere skal give en advarsel for brok, så kan hans
medspillere og trænere bedre acceptere det, for han havde jo fået det at vide.
En god påtale sælger også dig som lederen, og det vil ofte hjælpe dig i resten af kampen.
Tænk over hvis du er ung hvordan du taler til en der evt. er 15 år ældre end dig selv.
Dvs. tal ikke ned til dem, men du må gerne lave rolleskift og sætte grænsen.
Niveau:
Der kan være stor forskel, hvad du kommer ud til. Det er ligesom i ungdom, der kan være en speciel træner, spiller, publikum m.m. som alle kan påvirke spillet inde på banen.
Alle dommere, der indplaceres for første gang i seniorrækken, de starter i serie 4.
Pas på med at lægge niveauet for højt, hvilket betyder, at spillerne ofte har behov for spilstop og flere frispark undervejs, da de ellers kan ty til at udøve selvtægt overfor modspillerne.
Det betyder, at indtil du får noget mere rutine i seniorrækkerne ikke nødvendigvis skal fløjte for alle småting, men omvendt skal passe på med, at du ikke tillade for meget (det er en hårfin balance).
Mærk på spillerne hvad de kan klare og prøv lægge linjen derefter. Men vigtigt du tænker over dette under kampen, i pausen og efter kampen, så du tager ved lære om du mener du har gjort det korrekt.
Mulighed for avancement i rækkerne:
Det er vigtigt, at du evner at bruge din fløjte med alle de nuancer, som er til rådighed. Den bør varieres alt efter forseelse og tidspunkt i kampen.
Din verbale ledelse bør øges over tid så alle kan høre du har taget stilling.
Din placering på fodboldbanen og løbevillighed er er en anden vigtig ting ift. at kunne blive en god dommer, man bør derfor være i god fysisk form samt øve sig i at aflæse spillernes måde at bevæge sig på samt spille fodbold.
Dine evner til at lytte og reflektere både når du er ude alene, og når du har en udvikler ude og kigge på dig.
Udviklingspunkter:
Udvikleren kommer med nogle ting du kan forbedre. Vedkommende vil også komme med ting du bør forbedre her og nu, men også ting du med fordel kan øve dig i på sigt.
Erfaring tilsiger, at man som menneske kun evner at arbejde målrettet med 1-2 ting ad gangen, du skal derfor passe på ikke at skal rette det hele med det samme, da dette ofte går galt.
Jo flere punkter, der ligger på rygraden af dig som dommer – jo bedre dommer bliver du.
Husk på, at udvikler er der for at guide dig, der skal findes 3 udviklingspunkter HVER gang, det er derfor ikke sikker du altid er enig i disse punkter, men du bliver ikke en bedre dommer udelukkende ved egen hjælp samt se kampe i TV, hvor du mener at kunne gøre det væsentligt bedre end vedkommende.
Lyt, stil opklarende spørgsmål og reflekter. Skab herefter handling/forandring via øvelse i dine kommende kampe ud fra det der giver mening. Her er det vigtigt at du også får kampe under dit niveau, for det er her du har dommerfaglig overskud, så her er muligheden for at træne de ting du skal udvikle på.
Hvad kan jeg dømme nu jeg er serie 4 dommer:
På vores hjemmeside under vejleder/udviklergruppen kan du se ungdomsindplacering.
https://fodbolddommerklub.dk/?page_id=2553
Udover du kan dømme serie 4 +5, så er det p.t.
U19 L2-L5
U17 L2-L5
U16 L2-L5
U15 L1-L5
U14 L1-L5
Alle U13 og ned
Hvad skal jeg gøre hvis jeg har haft en uheldig oplevelse eller jeg er i tvivl om det er rigtigt det jeg har gjort:
Har du haft en uheldig oplevelse og hvor du har følt dig lidt truet, så kontakt en fra bestyrelsen.
Omkring selve kampen eller lovspørgsmål, så kan du kontakte en fra udviklergruppen.
Bestyrelseskontakt / udviklergruppen: Kenni Jensen, mobil 30 78 19 52
Udviklerformand: Fie Bruun, mobil 31 47 87 62
Linjedommer:
I udviklergruppen har vi ofte oplevet dommerne også gerne vil være linjedommer og vil på kursus.
Indstillingen til linjedommerkursus foregår udelukkende via udviklergruppen. Dvs. man skal/kan ikke tilmelde sig kursus inden samtale med udviklergruppen.
At blive linjedommer/indefodbolddommer/Futsal dommer forudsætter man har god erfaring i seniorrækkerne,
samt der er plads til nye inden for ovenstående. Her bliver man prikket på, det betyder at man ikke selv må tilmelde sig dette.