Hermed kan vi indkalde til HFK Seniors ”traditionelle” mesterskab i minigolf – det er i hvert fald nr. 2 – og vi regner med at sidste års mester, Lars Hangaard Evers, ser frem til at forsvare titlen. Forskellige forhold gør at årets mesterskab bliver lidt senere, så derfor

mødes vi ved Søgården i Sunds lørdag den 4 /11 kl 10- ca. 13.30.

Efter velkomst afvikler vi minigolfmesterskab 2023 for Herning Fodbolddommer Klubs Seniorer på Søgårdens flotte minigolfanlæg. Deltagere kan være såvel aktive som passive medlemmer – fra 55 år. Under golfturneringen serveres øl/vand.

Efter minigolfturneringen byder vi på fælles hygge samt smørrebrød, kaffe og kage i Mødelokale 1 i Sunds-hallen. Vi afholder et kort møde, hvor vi evaluerer 2023 for HFK Senior samt ser frem mod 2024. Vi skal selvfølgelig også hylde minigolfmesteren for 2023.

Din pris for dette arrangement bliver – efter flot tilskud fra moderforening HFK – 90 kr. Tilmelding senest den 21/10 til Arne på tlf 4021 1921.

Det kan oplyses, at hvis det er rigtig skidt vejr, så gemmer vi minigolfmesterskabet til senere, men afvikler alligevel fælles hygge med smørrebrød, kaffe og kage i Sunds-hallen

Vi glæder os til at se dig! Udsendt den 20/9 -2023 fra HFKs seniorudvalg

Kategorier: Seniorklubben